Vores Avl

Hvad vil vi med vores hunde?

Vi vil gerne avle hunde med et dejligt temperament – ligesom Skjold, som er ligeså god, som han er stor.  Han døde desværre den 4/8 2010. Desuden skal de have en robust mentalitet og et godt sundt skelet.

Temperament:

Da broholmeren er en ret stor hund, er det vigtigt, at den har et godt sind, så den ikke virker voldsom på indbudte gæster.

Den skal helst være god, kærlig og finde sig i lidt af hvert f.eks. børn og andre “belastninger”.

Mentalitet:

Mentaliteten spiller en stor rolle både med hensyn til formering og i dagligdagen. Det er derfor vigtigt for os, når vi avler hunde, at racen også bliver god i fremtiden.

Det er bevist, at hvis en hund ikke gider at lege, så påvirker det parringsevnen. Derfor er det vigtigt at finde en partner, der gerne vil lege, og her kommer mentaludvalget ind.

Da alle broholmere skal mentalbeskrives har broholmerejere en stor fordel. Mentaludvalget ligger inde med beskrivelser på samtlige hunde, og udvalget kan på den måde sammenligne og sammensætte hundene, så de passer sammen mentalt. Det er et stort plus for vores race.

Efter vores overbevisning er det alfa og omega, at hanhunden selv kan klare en parring uden hjæp, da det styrker racen.

Skriv en kommentar